Prisstigninger på TV-pakker
Der har i flere år været ro på prisen på Stofa’s TV-pakker, men nu er der desværre annonceret stigninger pr. 1. april 2023.
Pr. 1. april 2023 kommer der prisstigninger på Mellem- og Stor- TV-pakke, hvorimod der ikke ændres pris på Lille TV-pakke.
Prisstigningerne grunder i voldsomme stigninger i priser på især sportskanaler og derfor vil stigninger blive pålagt TV-pakker som indeholder sportskanaler.
Ændringer i TV-pakkerne er som følger :
Lille pakke : Prisen er uændret kr.216,- pr. måned. TV kanalen Sport Live bliver en del af lille pakke.
I forbindelse med Vælg Selv stopper opkrævning af Sport Live pr. 31. marts.
Mellem pakke : Prisstigning på kr.60,- til kr.515,- pr. måned. Pakken får også TV-kanalen Sport Live og desuden streamingstjenesten Viaplay Film & Serier. Bemærk at Viaplay Film & Serier koster kr.129,- ved Viaplay.
Fra Mellem Pakke UDGÅR streamingarkiverne Disney Channel, Disney Junior, Nick+ og
Filmfavoritter.
Stor pakke : Prisstigning på kr.150,- til kr.785,- pr. måned. Stor pakke får også det samme ekstra som Mellem-pakken, men også streamingtjenesterne Nordisk Film+ (pr. 1/11-2022) og Viaplay Total. Bemærk at Viaplay Total koster kr.449,- ved Viaplay.
Fra Stor Pakke UDGÅR streamingtjenesterne MTV og National Geographic Now.
Stofa tilbyder i forbindelse med ændringerne, at evt. nedgradering af TV-pakke vil være gratis. Hvis man ønsker at skifte til Vælg Selv vil Stofa Support være behjælpelig med at indstille eksisterende TV-boks eller et gratis CA-modul.
Bestyrelsen.