Endelig er Stofa klar til at rulle vores opdatering til Giga-net ud.

Vi opfordrer alle til at de tilmelder sig SMS/mail driftinfo, som de gør via Stofa’s hjemmeside, på mine sider. På den måde vil alle berørte få direkte besked når ombygningen rammer en selv.

I nogle uger har Stofa forberedt selve udrulningen, men selve ombygningen som er daglig imellem kl 07.30 og 17.15, (mandag-torsdag) er først startet nu:

Mandag d. 4.november, hvor området omkring hovedstationen på Kastanie Allé, den nordlige ende af Østergade, Søborg Allé, Søborgvej, Gl. Slotsvej og lidt af Røjlemosevej omkring Gl. Slotsvej.

Tirsdag d. 5.november, er området omkring: Korsvejs Allé, Münstedvej, dele af Nørre Allé, Strandstien og de lave nr. af Dæmningen.

Onsdag d. 6.november, er området omkring: Rørkjærsvej og Kåsvej + ganske lidt af Vestergade.

Torsdag d. 7.november, er området omkring: Kamillavej, Østerallé og Sophievej

Fredage er der ingen ombygning, men opfølgning på ugen.

Skulle der være nogen som efter ombygningen oplever særlige udfordringer, er i velkommen til at tage kontakt til Bestyrelsen.

Efter en ombygning, kan det være nødvendig at lave en ny kanalsøgning.

Som en følge af opgraderingen bliver FM-båndet lukket på vores net, man kan hente en gratis stueantenne ved IT-Apoteket. På TV’et kan man lytte til et stort antal radiokanaler.